Det første sted vi hørere om plager er i 1Mos 12,17 Men Herren ramte Farao og hans hus med svære plager på grund af Abrams kone Saraj.

De ti plager over Egypten er kendt af de fleste 2Mos. kap. 7 til 11.

Men der er omtalt mange, mange andre plager. eks.

1Kong 8,37 Når der kommer hungersnød i landet, når der kommer pest, når der kommer kornbrand og rust, græshopper og andre gnavere, når deres fjender belejrer dem i byerne i landet - al slags plage, al slags sygdom Jer 6,7 som en brønd holder vandet frisk, holder byen ondskaben frisk. Den genlyder af vold og ødelæggelse, sygdom og plage ser jeg overalt.

Jeg vil opfordre dig til at finde flere steder, hvor der er tale om at Herren, sender plager over befolkningen.

Læg specielt mærke til at årsagen til disse plager, altid var ulydighed mod Guds lov og Guds råd og vejledning.

De sidste syv plager kaldes også for vredeskåle og dommens skåle.

Man kunne godt tro at de plager der er omtalt i Åb 18,4 og 8 kommer senere end de syv der er omtalt i kap 16, men dette er ikke tilfældet. De plager der er omtalt i kap. 18 er de samme som de plager der er omtalt i kap, 16.

Mange har ikke i ydmyghed vundet sejer over sit naturlige Hjertes røst; de tænker mere på sine små bekymringer og prøver end på sjæles frelse. Om de havde Guds ære for øje, ville de have medlidenhed med syndere, og overbeviste om den fare, de står i, ville de med flid og i tro på Gud støtte og opmuntre Herrens tjenere i forkyndelsen af sandheden med frimodighed og kærlighed, så at sjæle måtte omvende sig, før nådens tid er omme. Engelen sagde: "De, som bekender Herrens navn, er ikke beredte." Jeg så, at de syv sidste plager vil blive udgydte over de ugudelige; og da vil synderen bebrejde dem, der har stået i vejen og hindret ham, og deres Hjerter vil forsmægte.

Guds hævns dag er lige for hånden. Guds segl vil kun blive sat på deres pander, der sukker og jamrer over de vederstyggeligheder, som sker i landet. De, som i sympati knyttes til verden, spiser og drikker med de drukne og vil visselig omkomme sammen med dem, der øver uretfærdighed. "Herrens øjne hviler på retfærdige, og hans øren hører deres bøn; men Herrens åsyn er mod dem, der gør ondt." 1Pet 3,12.

Vor egen handlemåde vil afgøre, hvorvidt vi skal modtage den levende Guds segl eller blive hugget ned med mordvåbnene. Nogle få dråber af Guds vrede er allerede faldet på jorden; men når de syv sidste plager engang iskænkes ublandet i hans harmes bæger, vil det for evigt være for sent at omvende sig og finde ly. Intet sonende blod vil da aftvætte syndens skamplet.

Mange tænkende mennesker nærer den største bekymring for fremtiden. Millioner spørger: "Hvad har vi i vente?" "Står vi over for kaos, krig, undergang og at om død?" At der i vor tid foregår noget, som giver grund til eftertanke, er de fleste klar over. Der er uro i jordens indre, og jordskælvenes hyppighed og styrke er ildevarslende.

Det er, som om naturens kræfter er ude af balance, og at hvad som helst kan ske. Dertil kommer den stadigt stigende forurening, de næsten udtømte naturressourcer og den tiltagende hungersnød. Videnskabsmændene har i grunden aldrig villet erkende Bibelens budskab om verdens undergang, men i dag er mange kommet til den overraskende konklusion, at livet på denne jord ikke kan fortsætte. Er mørket i virkeligheden ved at sænke sig ved verdens aften?

Der er næppe tvivl om, at den væsentligste årsag til den kommende krise er skabt af mennesket selv. Man kan lade hånt om naturlovene og være ligegyldig med de guddommelige principper; men en dag må man møde konsekvenserne af sine handlinger. Såle­des er situationen for det enkelte menneske, så vel som for hele menneskeslægten. Dertil må imidlertid siges, at de sidste syv plager også har en anden årsag end de ovenfor nævnte. I årtusin­der har Gud været den tavse tilskuer til al den uretfærdighed, menneskene har udvist imod Ham og hans menighed på jorden. Mil­lioner har lidt martyrdøden, tusinder har tilbragt store dele af deres liv i mørke, triste fangelejre, mens andre har været gen­stand for tortur og forfølgelse, udelukkende fordi de var kristne og vovede at bekende deres tro på Jesus Kristus. Alt dette har Gud måttet tillade, og til tider har det måske set ud, som om Han har set gennem fingre med menneskenes ugudelighed og uretfærdig­hed. Men det har Gud selvsagt aldrig gjort. Han har i sin kær­lighed og langmodighed båret over med menneskenes ondskab og dår­skab uden at fratage den enkelte skylden for det onde.

B

Guds vrede er fuldbyrdet!
Her i dette vers får vi at vide, at Guds vrede bliver fuldbyrdet. Det vil sige, at når den sidste af syv plager er slut, så er Guds vrede forbi.

Mange spøger, kan Gud blive vred?

Nej, Gud kan ikke blive vred på samme måde som vi kan. Den vrede Gud har, kan bedst sammenlignes med sorg. Sorg over at der er så mange, som trods utallige opfordringer, ikke ønsker at høre om eller at tjene den eneste sande Gud. Himlens og jordens skaber!

Es 44,6-11 Dette siger Herren, Israels konge, han som løskøber det, Hærskarers Herre: Jeg er den første, og jeg er den sidste, der er ingen anden Gud end mig. Hvem der er som jeg, skal udråbe og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket, fra dengang jeg grundlagde et evigt folk. De skal fortælle dem, hvad der skal ske, og hvad der kommer. Vær ikke forfærdede og rædselsslagne! Har jeg ikke fortalt og forkyndt dig det for længst? I er mine vidner: Er der nogen anden Gud end mig? Er der nogen klippe, jeg ikke kender?  Alle, der former gudebilleder, er tomme, og deres elskede guder gavner intet. Deres vidner ser intet, de forstår intet, så de bliver til skamme. Den, der former en gud og støber et gudebillede, har ingen gavn af det. Nej, alle tilhængerne bliver til skamme, håndværkerne er kun mennesker. Lad dem blot træde samlet frem, de skal alle gribes af skræk og skam.